Tilbage
Fiskekrog tager kodeord fra PC
19.03.2024 IT-sikkerhed

Alt du behøver vide om phishing

Forestil dig, at du modtager en e-mail fra din bank med en besked om, at din konto er midlertidigt låst. Hvad gør du?

Skrevet af

Thomas Sørensen

Hvad er Phishing?

Phishing er en digital bedragerimetode, hvor angribere udgiver sig for at være legitime institutioner eller virksomheder. Målet er at lokke modtageren til at udlevere personlige oplysninger som passwords, kreditkortoplysninger eller andre følsomme data. Angriberne benytter ofte manipulerende psykologiske teknikker for at fremprovokere en reaktion fra deres ofre.

I dagens internetforbundne verden bliver metoderne for phishing stadigt mere raffinerede og overbevisende, parallelt med teknologiske fremskridt. Typisk sker angrebet via e-mail, men også telefonopkald, sms’er eller sociale medier kan være angriberens platform. De forsøger at skabe en sense of urgency hos modtageren – for eksempel ved at påstå, at en konto er i fare eller en betaling er nødvendig øjeblikkeligt.

Det er væsentligt at anerkende, at phishing og social engineering er tæt forbundne discipliner. De udnytter menneskelig adfærd og tillid for at narre den intetanende til at foretage sikkerhedskritiske handlinger.

Almindelige teknikker

Phishing-teknikker er meget diversificerede og udvikler sig konstant for at omgås sikkerhedsforanstaltninger. En almindelig metode er e-mail spoofing, hvor angriberen forsøger at efterligne afsenderadressen til at ligne en legitim kilde.

En anden fremtrædende teknik er brugen af vildledende domæner. Angribere opretter ofte websteder, der minder om ægte virksomheder, men med små forskelle i URL’en. Uforsigtige brugere, der ikke identificerer disse subtile tegn, kan nemt blive ofre for bedrageriet og indtaste følsomme informationer.

Over 90% af alle cyberangreb starter med en phishing-e-mail.

Brug af skræddersyede beskeder rettet mod specifikke individer eller organisationer, kendt som spear phishing, er også en hyppig taktik. Ved at anvende oplysninger offentligt tilgængelige eller tidligere lækkede data kan angribere personliggøre angrebet og øge chancen for succesfuld manipulation. Forståelse og opmærksomhed er nødvendig for at mitigere sådanne trusler.

Værktøjer brugt af angribere

Angribere anvender sofistikerede softwareværktøjer til at automatisere phishing-forsøg. Disse værktøjer kan sende tusindvis af e-mails i et forsøg på at fange så mange ofre som muligt.

For at gøre deres angreb mere overbevisende benytter angribere ofte e-mails eller websteder, der indeholder ondsindet kode. Når intetanende brugere åbner e-mails eller klikker på links, kan deres enheder blive kompromitteret.

Dertil kommer avancerede teknikker som brug af sociale medier til at indsamle oplysninger om potentielle mål. Disse oplysninger bruges til at skræddersy angreb, så de virker mere personlige og troværdige.

Angribere kan også bruge falske login-sider til at aflure brugernavne og passwords. Disse sider er designet til nøje at efterligne legitime webtjenesters login-sider, hvilket gør det udfordrende at skelne dem fra de ægte.

Endelig er spoofing af e-mail-headeroplysninger en teknik, hvor angriberne forfalsker kilde-e-mail-adressen. Dette gør det vanskeligt for modtagere at identificere e-mails som ondsindede, øget risikoen for succesfulde phishing-angreb.

Identificering af Phishing

Ved identificering af phishing er det essentielt at være opmærksom på visse kendetegn, som ofte signalerer forsøg på bedrageri. Anmodninger om følsomme oplysninger, stavefejl, ukendte afsenderadresser, og urimelige anmodninger kan være indikatorer for falske henvendelser. Desuden er uopfordrede henvendelser med presserende budskaber eller trusler om negative konsekvenser, som kræver hurtig handling, ofte anvendte psykologiske taktikker i phishing-forsøg.

En grundig inspektion af en e-mails afsenderadresse for at afsløre skjulte tegn på svindel kan være en effektiv metode til undgåelse af phishing. Hyperlinks i e-mails bør altid undersøges nøje – ved at holde musen over linket uden at klikke, kan man ofte se, om URL’en er legitim eller ej. Websites’ sikkerhedsindikatorer som HTTPS og låseikonet skal også tjekkes for at sikre autenticiteten.

Tegn på mistænkelige e-mails

Phishing e-mails indeholder typisk karakteristika, der kan vække mistanke og bør omgående give anledning til varsomhed.

  1. Uventede vedhæftede filer eller links: Hvis en e-mail inkluderer uventede eller usædvanlige vedhæftede filer eller links, bør du udvise forsigtighed.
  2. Stave- og grammatikfejl: Professionelle organisationer korrekturlæser normalt deres kommunikation, så flere fejl kan indikere svindel.
  3. Ukorrekt brug af firmaets logo eller navn: En sløret eller unøjagtig gengivelse af virksomhedens logo kan pege på en phishing-forsøg.
  4. Krav om hurtig handling: E-mails, der presser på for hurtige beslutninger eller aktioner, benytter sig af taktikker til at fremprovokere en irrationel respons.
  5. Anmodninger om personlige eller finansielle oplysninger: Legitime virksomheder anmoder sjældent om følsomme data via e-mail.

Disse advarselstegn kan kombineres på kryds og tværs, hvilket yderligere øger risikoen for bedrag.

Grundige undersøgelser og en stærk opmærksomhed på detaljer er afgørende for at undgå at falde i phishing-fælden. Det er vigtigt at sikre, at enhver kommunikation er legitim, inden man reagerer.

Vurdering af websider

Skepsis bør altid praktiseres ved besøg på nye websider.

Når man undersøger en webside, skal man være opmærksom på flere tegn, der kan afsløre mistænksom eller ondsindet hensigt. Det er væsentligt at se efter certifikater og domæneinformation, som kan indikere, om siden er sikker. Derudover skal man være opmærksom på, om websiden bruger HTTP eller HTTPS, hvor sidstnævnte er den sikre version.

Adressefeltets domæne kan afsløre falske websites.

Ud over sikkerhedsprotokoller skal man vurdere indholdet kritisk. Det er gavnligt at lede efter grammatiske fejl, stavefejl eller andre uregelmæssigheder, som typisk ikke ville forekomme på professionelle og legitime websider.

Det er ligeledes af betydning at analysere websidens design og brugervenlighed. En professionel og troværdig webside vil typisk have et klart og intuitivt layout, som inviterer brugeren ind, hvorimod ubehjælpsomme og rodede sider kan være et tegn på phishing-websteder eller lav kvalitet. Inden udgangen af det nuværende år 2023 forudses en stigning i de mere sofistikerede phishing-websider, hvilket nødvendiggør en øget årvågenhed og kritisk bedømmelse af online kilder.

Phishing på sociale medier

Phishing-angreb på sociale medier er en udbredt metode til at franarre brugere personlige oplysninger. Taktikker inkluderer forfalskede profiler, links og direkte beskeder.

  • Forfalskede venskabsanmodninger: Oprettes ofte for at vinde tillid og stjæle information.
  • Malware-link i opslag: Kan installere skadelig software på brugerens enhed.
  • Beskeder med mistænkelige links: Ofte maskeret som autentiske henvendelser fra venner eller bekendte.
  • Quizzer og spil med skjulte hensigter: Bruges til at lokke persondata ud af brugere.
  • Falske konkurrencer og “giveaways”: Lokker med præmier for at indsamle personlige oplysninger.
  • Phishing via falske sponsoreret indhold: Skjuler sig ofte som legitime tilbud eller rabatter.

Det er essentielt at overveje legitimiteten af kontakter og deres indhold på sociale platforme.

Selvvogterhed og kritisk sans er afgørende for at beskytte sig mod disse svindelnumre. Uddannelse i sikker adfærd online er et must i den digitale tidsalder.

 

 

 

Illustrativ tyv løber med penge
Mand med sæk hopper ud af mobil med kodeord

Forebyggelse af Phishing

For at styrke sikkerheden mod phishing er det væsentligt at implementere en flere-lags forsvarsstrategi. Det indebærer brug af avancerede e-mailfiltre, der kan identificere og isolere phishing-forsøg, hyppig ændring af adgangskoder samt implementering af tofaktorautentificering på alle relevante konti. Derudover bør organisationer regelmæssigt gennemføre simulationsbaserede phishing-tests blandt ansatte for at højne bevidstheden og forberedelsen mod reelle angreb.

En informeret og årvågen brugerbase er det stærkeste værn mod phishing. Oplæring af medarbejdere og brugere i at genkende de subtile tegn på phishing, som at inspicere URL’en nøje, at undgå at klikke på mistænkelige links, og at bekræfte afsenderens identitet før følsomme oplysninger udveksles, er grundlæggende for at øge modstandsdygtigheden mod disse trusler.

Bedste praksis for sikker adfærd

Undgå at afsløre personlige oplysninger på tvivlsomme websites eller i ukendte e-mails. Tvivl bør altid føre til forsigtighed.

Når du modtager e-mails, bør du undersøge afsenderens e-mailadresse nøje. Afsendere kan forfalskes, så kontroller altid afsenderens legitimitet. Vær særlig opmærksom på detaljer i e-mailadressen, der afviger fra det forventede.

Det er essentielt at have opdateret antivirussoftware og en firewall på alle enheder, der bruges til at tilgå internettet. Disse systemer skal være konfigureret til automatisk at opdatere for kontinuerlig beskyttelse.

Behandlingen af usolliciterede anmodninger om følsomme oplysninger skal gøres med stor varsomhed. Konfirmation af sådanne anmodningers autenticitet gennem alternative kommunikationsveje bør altid være standardprocedure.

Endelig skal opdatering af alle softwareprodukter og operativsystemer ske løbende. Sårbarhederne i software kan være indgangsvinkler for phishing-angreb.

 

 

 

Værktøjer til beskyttelse

Etableringen af robuste spamfiltre er en uundværlig mekanisme i bekæmpelsen af phishing. Derved reduceres risikoen for, at skadelige e-mails når frem til brugerens indbakke.

Installationen af browserudvidelser, der kan identificere mistænkelige links, er en yderligere sikkerhedsforanstaltning.

Uddannelse og træning af medarbejdere i anerkendelse af phishing-forsøg er en afgørende komponent i virksomhedernes forsvarsstrategi. Regelmæssige oplysningskampagner kan skærpe bevidstheden om truslen og indøve korrekt reaktionsmønster ved mistænkelige hændelser.

Desuden skal man sikre adgangsstyringen gennem stærke adgangskoder og anvendelsen af flerfaktorgodkendelse, hvilket betyder, at selv hvis en adgangskode kompromitteres, er det ikke tilstrækkeligt for uvedkommende at tilgå følsomme data. Herudover bør man regelmæssigt foretage sikkerhedskopiering af kritiske data, så skader ved datakompromis kan begrænses, og virksomheden hurtigt kan genoprette normal drift.

Uddannelse og bevidsthed

For at styrke virksomhedens forsvarsposition mod phishing, er det essentielt at fokusere på uddannelse og bevidsthedsskabelse. En informeret medarbejderstab er den første forsvarslinje mod cybertrusler.

Uddannelsesprogrammer skal sigte mod at undervise medarbejderne i at genkende de karakteristika, der er typiske for phishing, såsom mistænkelige e-mailadresser, grammatiske fejl og opfordringer til handling, der kræver hastende reaktion. Et grundig kendskab til virksomhedens politikker og procedurer for IT-sikkerhed er ligeledes kritisk. Dette inkluderer regler for håndtering af personfølsomme oplysninger og sikker kommunikation.

Simulerede phishingforsøg er en yderst effektiv metode til at teste og forbedre medarbejderes evne til at stå imod reelle angreb. Gennem disse kontrolforanstaltninger kan man bedømme reaktionsevnen i organisationen og identificere behov for yderligere træning. Det er afgørende at sådanne simuleringer udføres regelmæssigt for at opretholde et højt sikkerhedsniveau.

Endeligt er det vigtigt, at ledelsesniveauet involverer sig direkt i disse bestræbelser ved at demonstrere en kultur, hvor informationssikkerhed vægtes højt. Ved at lede med eksempel og kommunikere importance af sikkerhedsforanstaltninger kan ledere skabe en atmosfære, hvor opmærksomhed omkring cybertrusler bliver en integreret del af virksomhedens etos. På denne måde kan alle lag i organisationen bidrage til at styrke barriærerne imod phishingangreb.

Håndtering af Phishing-angreb

Ved opdagelse af et phishingforsøg er umiddelbar handling essentiel. Det drejer sig først og fremmest om at informere relevante sikkerhedsansvarlige i organisationen samt isolere enhver potentiel infektion for at forhindre videre udbredelse. Dette inkluderer hurtig identifikation af ondsindet indhold, omhyggelig kvæstning af links eller vedhæftede filer, og ikke mindst sikring af at en grundig undersøgelse igangsættes. Dermed kan omfanget af angrebet defineres og fremtidige indbrud forhindres.

Efter at have identificeret en trussel, bør organisationen iværksætte en grundig analyse af hændelsen. Her inddrages typisk specialister i cybersikkerhed, som kan klarlægge angrebsvektorerne og udarbejde anbefalinger til forbedring af sikkerhedsprotokoller og medarbejderuddannelse, derved opnås en forstærket forsvarsmekanisme mod lignende angreb i fremtiden.

 

Hvad gør man ved phishing?

Vær kritisk over for mistænkelige e-mails eller beskeder.

Når man modtager en e-mail, som fremstår som phishing, er det kritisk at undgå at klikke på eventuelle links eller bilag. Vi bør straks rapportere mistænkelige e-mails til de relevante autoriteter, herunder IT-sikkerhedsafdelingen eller via officielle rapporteringskanaler såsom Forbrugerombudsmanden, og derfra gemme e-mailen som bevis uden yderligere interaktion. Hermed bidrager man til at standse distributionen af skadelige intentioner.

Anvend stærke, unikke adgangskoder og tofaktorgodkendelse.

For at reducere risikoen for phishing-angreb anbefales det – om muligt – altid at have verificering via to faktorer. Dette kan mindskes eksponeringen for angreb betydeligt, og samtidig bevare kontokontrol, selv hvis ens adgangsdata kompromitteres. En stærk adgangskodesikkerhed og tofaktorgodkendelse virker som dobbeltsikring.

Sørg for opdateret software og regelmæssig sikkerhedsbackup.

Til sidst skal man sørge for, at sikkerhedssystemerne og den anvendte software altid er opdateret med de nyeste sikkerhedsrettelser. Jævnlige sikkerhedsbackups af vigtige data kan ligeledes forhindre tab i tilfælde af phishingangreb, og vi skal derfor sørge for at tage regelmæssige sikkerhedskopieringer af alle data. Implementering af automatiske opdateringer og backup-planer kan drastisk reducere sårbarheder.

Øg medarbejdernes sikkerhedsbevidsthed gennem uddannelse.

Uddannelse og kontinuerlig opdatering af medarbejdernes viden om cybersikkered er central for at kunne identificere og håndtere phishing forsøg effektivt. Ved at integrere phishing i sikkerhedsundervisningen vil medarbejdere være bedre udrustet til at genkende tegn på falske henvendelser, hvilket udgør en væsentlig del af en proaktiv sikkerhedsstrategi.

Rapportering og juridiske skridt

Indberetning er afgørende for opklaring.

Efter at have identificeret en phishingforsøg, er det vigtigt straks at rapportere hændelsen. Dette kan gøres gennem organisationens interne sikkerhedsprocedurer eller ved at kontakte relevante myndigheder, som er ansvarlige for cybersikkerhed og databeskyttelse. En hurtig rapportering muliggør en effektiv indsats mod svindlere og kan forhindre yderligere skade.

Kontakt straks relevante institutioner for støtte.

I tilfælde af et succesfuldt phishingangreb, bør de ramte omgående kontakte deres finansielle institutioner for at sikre konti og kreditinformation. Derudover kan det være nødvendigt at rette henvendelse til politiet for at anmelde forbrydelsen, hvilket kan være et vigtigt skridt for at igangsætte en juridisk efterforskning og potentielt få retsforfulgt gerningsmændene.

Overholdelse af databeskyttelseslovgivningen er essentiel.

Organisationer skal være opmærksomme på deres forpligtelser i henhold til databeskyttelseslovgivningen. I Danmark er dette især relevant i forhold til GDPR (General Data Protection Regulation), som kræver, at databrud skal rapporteres til tilsynsmyndighederne inden 72 timer efter opdagelsen. Overtrædelser kan medføre betydelige bøder.

Styrk rettighederne ved at kende lovgivningen.

Det er vigtigt for både individer og virksomheder at kende til de rettigheder og beskyttelsesforanstaltninger, som lovgivningen tilbyder. Dette giver mulighed for at handle hurtigt og korrekt ved mistanke om phishing. I Danmark er det Datatilsynet, der fører tilsyn med lovgivningen på området, og de tilbyder vejledning og rådgivning i forhold til rettigheder og pligter.

Phishing kan medføre strafferetlige konsekvenser.

Ud over muligheden for civile søgsmål, kan personer som udfører phishingaktiviteter også blive straffet efter straffelovgivningen. I Danmark er det strafbart at forsøge at svindle ved hjælp af bedrageri, herunder online svindel. En rettidig anmeldelse er derfor essentiel for at sikre, at de ansvarlige kan blive retsforfulgt og dømt.

 

Gendannelse efter et angreb

Når et phishing-angreb er blevet identificeret, er det afgørende hurtigt at initiere genopretningsprocessen. For det første skal alle kompromitterede systemer isoleres for at forhindre yderligere skader og dataudtrækning. Dette inkluderer midlertidig suspension af tjenester og adgangskonti, som er blevet misbrugt.

Omhyggelig vurdering af skadeomfanget er essentiel. Identificer hvilke data og systemer, der er blevet kompromitteret og i hvilket omfang.

Herefter er det vigtigt at ændre alle adgangskoder umiddelbart og gennemføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Det kan inkludere aktivering af to-faktor autentifikation og regelmæssige sikkerhedsscanninger.

Næste skridt er at underrette relevante myndigheder og potentielt påvirkede parter. Det kan være nødvendigt at indberette databruddet til Datatilsynet samt at advare kunder, partnere og medarbejdere om sikkerhedshændelsen.

Implementering af forbedrede sikkerhedsprotokoller og træning af medarbejdere i at genkende phishing-forsøg er kritisk for at minimere risiko i fremtiden. Revision af it-sikkerhedspolitikker og procedurer bør også iværksættes med henblik på at styrke organisationens modstandskraft over for angreb.

Fortløbende overvågning og evaluering efter hændelsen er afgørende for at sikre, at systemerne forbliver sikre. Overvej brug af specialiserede sikkerhedstjenester for at assistere i overvågningen og for at forberede sig bedre på fremtidige trusler.

Mand hopper fra papirsbåd til anden papirbåd

Bliv ringet op!

Ofte stillede spørgsmål om phishing

  • Hvordan kan jeg identificere en phishing-email fra en legitim e-mail?

    Kig efter stavefejl, ukendte afsenderadresser, og mistænkelige links eller vedhæftede filer. Legitime virksomheder vil sjældent bede om følsomme oplysninger via e-mail.

  • Er SMS-phishing lige så almindeligt som email-phishing?
    Ja, SMS-phishing (også kendt som smishing) bliver mere almindeligt og bruger ofte lokkemidler som falske konkurrencer eller trusler om kontospærring.

  • Kan phishing-sider ligne ægte hjemmesider?
    Ja, mange phishing-websider er designet til nøjagtigt at efterligne legitime hjemmesider for at narre brugerne til at indtaste personlige oplysninger.

  • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg mistænker, at jeg er blevet offer for phishing?
    Skift omgående adgangskoder, og kontakt din bank eller den relevante serviceudbyder. Overvej også at rapportere hændelsen til relevante myndigheder.

  • Toggle Hvordan kan jeg sikre, at mine ældre familiemedlemmer undgår phishing-forsøg?
    Uddannelse er nøglen. Forklar dem om phishing, og hvordan de kan identificere mistænkelige beskeder eller opkald.

  • Kan antivirus-software beskytte mod phishing-forsøg?
    Antivirus-software kan hjælpe med at beskytte mod nogle phishing-forsøg ved at blokere skadelige links og vedhæftede filer, men bevidsthed og forsigtighed er stadig afgørende.